mandag den 23. februar 2009

Uge 3

Uge 3 gik med at afslutte designet til BB Kontorassistance. Derudover blev vi introduceret for ComputerPeoples CMS system, hvorefter vi skulle kode og implementere BB hjemmesiden.

Vi fik også mulighed for at tale med Maxim, som er en af Hviderusserne, der er tilknyttet ComputerPeople. Maxim har en doktorgrad i CMS systemer, og er desuden HTML/CSS ekspert.

Maxim hjalp os med at implementere hjemmesiden i CMS systemet, men samtidig viste han os nogle ualmindeligt smarte tricks til, hvordan man snyder Internet Explorer, sådan at den ikke laver problemer i forhold til Firefox. For eksempel viste han os at hvis vi sætter en / foran en regel i CSSen, så bliver den kun læst af IE. Samtidig viste han os at hvis man har et minimums højde element, som er placeret forkert, så skal man bare skrive at font størrelsen er 1. Så vil IE sætte det rigtigt op. Så det var virkelig lærerigt at snakke med Maxim.

Kenneth skal til at implementere indhold på BB siden, sådan at vi har en præsentation af siden klar, til Bent og Birgitte kommer og kigger på den imorgen. Jeg selv er godt igang med at lære flash, samtidig med at jeg har lavet en produktplan med beskrivelser til Jespers nye hjemmeside. Jeg skal også have fundet nogle catch-phrases til et flash banner, som skal være på siden.

Vi har også været med til at snakke priser med Jesper, for det er vigtigt at have nogle retningslinier for, hvor meget det skal koste kunden, INDEN kunden sidder foran én.

Jesper havde givet rabat på et flash banner, fordi jeg kunne lave det, og det havde vi efterfølgende en snak om, for det er farligt at give rabatter på sådan noget som flash, fordi folk så efterfølgende kan forvente, at det hele er gratis næste gang også.

Indtil videre er vi glade for at være hos Computerpeople, og det er jo dejligt, at få lov til at trække så meget på så mange aspekter af uddannelsen.

Til sidst lige et lille billede af BB Kontorassistances kommende hjemmeside.



mandag den 16. februar 2009

Status på Uge 2 samt begyndelsen på den tredje

Slutningen af sidste uge gik med at afslutning af brochure projektet. Det blev en del anderledes end det der blev posted tidligere, og faktisk en hel del pænere.

Derudover havde vi et kundemøde med BB Kontorassistance, som vi aftalte et design med. Og dette er Kenneth nu gået igang med at lave.

I fredags fik jeg den skøre idé at lege med noget flash, og det endte med at jeg fik overtalt Jesper til at jeg lavede det flash, der skulle laves til en kunde som hedder SunEcoAir. Denne banner (eller i hvertfald udkastet) blev færdigt idag, og I skal da ikke snydes for at se resultatet.

Jeg fatter ikke lige hvordan jeg implementerer flash direkte i dette indlæg, så i må nøjes med et link til filen. Heldigvis er den ikke så stor ;)

Her er linket: http://files.filefront.com/sunecoair+flashheaderswf/;13302529;/fileinfo.html

onsdag den 11. februar 2009

Uge 2

Uge 2 i praktikforløbet startede som vi sluttede sidste uge. Vi arbejdede videre på hjemmeside designet til BB Kontorassistance, samtidig med at vi lavede et udkast til brochuren for Clean Advise. Brochuren er ikke som sådan et reklamestunt, men mere facts om de produkter de sælger. Derfor er det heller ikke ligefrem det vildeste design i verden. Vi har dog fået lov til at sidde og arbejde en del med vectorer, især da han ikke havde AIRX logoet i en god opløsning.

Idag onsdag har vi det kundemøde, som ikke blev til noget i fredags med Auto4You, og så skal vi til at se på hvad der ellers er kommet ind af opgaver.

Vi slutter lige af med nogle billeder af vores design af brochuren, dog uden den rigtige tekst på side3, idet kunden ikke har fremsendt det endnu :/

fredag den 6. februar 2009

Status efter første uge i ComputerPeople

Idag er det fredag, hvilket jo betyder weekend.
Ser vi tilbage på ugen, som er gået, så har det været super spændende. Vi har arbejdet med alt lige fra logo design og webdesign, til hjælp med udvikling af CMS og deltagelse i kundemøder. I skrivende stund har kundemøderne ganske vist ikke fundet sted endnu, da disse skal afholdes i løbet af idag.
Det første møde er med en kunde, som ønsker at benytte ComputerPeople til webdesign. Han har en side i forvejen, og kan godt lide designet. Det vi skal snakke med ham om, er hvorvidt han er tilfreds med alle aspekterne i designet, eller om vi skal trylle lidt for ham på punkter, hvor vigtige ting i designet simpelthen er blevet gemt for meget i den nuværende design, og vi kunne godt tænke os at fremhæve det.
Den anden kunde vi skal tale med idag, er en herre som skal have designet en brochure. Det vi skal tale om, er hvor meget af materialet han allerede har, og hvad vi eventuelt skal til at designe for ham. Derefter skal vi finde en pris på opgaven, alt efter hvor meget vi skal lave.

I den forgangne uge har jeg også arbejdet lidt som tekstforfatter for Jesper. Hans nye hjemmeside er snart færdig, og der skal selvfølgelig smides noget indbydende tekst ind på siden, som fortæller hans kunder, hvorfor de skulle vælge ham. Jeg har lavet de vigtigste tekster indtil videre, men det er en proces, som skal laves sideløbende med andre små projekter omkring siden.

I næste uge vil vi ikke sidde i ComputerPeople de første 3 dage, da Jesper holder en mini ferie med familien. Vi vil i stedet sidde hos Bastian Lind, som er grafisk designer med en baggrund som Multimedie Designer. Bastian ejer firmaet Blindesign, som er en samarbejdspartner til ComputerPeople. Her vil vi få mulighed for diverse Photoshop tutorials og design fif, samtidig med at Bastian og jeg skal til at lave nogle små film til Jespers side. Disse videoer skal præsentere virksomheden og Jespers super lækre CMS system.

Vi vender tilbage efter weekenden med mere sladder fra praktikperioden.

onsdag den 4. februar 2009

De første dage i ComputerPeople (fortsat)

Dag 2 var det bare igang. Vores første opgave var som hevet direkte ud af en visualiserings undervisning. Vi skulle designe en hjemmeside for en bogholder, men først skulle vi designe et logo til ham. Vi gik i gang med den creative proces, og efter en brainstorm på ordet bogholder, gik vi igang med at finde billed associationer til de ord vi var kommet på.
Herefter gik vi igang med at lave abstraktioner ud fra billederne, hvorefter nogle få spændende emner blev udvalgt. Vi designede 7 forskellige logo forslag, som vi herefter præsenterede for jesper. Jesper var ret imponeret, og bad os om at sende dem til Bastian Lind, som er en designer med en multimedie designer uddannelse i bagagen. Han er tilknyttet ComputerPeople, og hjælper med diverse grafiske opgaver.
Bastian gav os feedback, og udvalgte de logoer han syntes bedst om. Han gav os nogle pointers til hvad vi skulle være opmærksomme op, og hvad vi evt. kunne tage med i vores overvejelser.

Kenneth har arbejdet intenst videre på logoerne, hvorimod jeg selv skal igang med noget, som nok mere er min boldgade. Jeg har nemlig fået til opgave, at hjælpe Jesper med en virksomhedsprofil, salgsstrategi både kort- og langsigtet, markedsføringsplan og ikke mindst filmproduktion der består i en præsentation af ComputerPeople, CMS systemet og nogle små tutorial videoer til CMSen, som skal aflaste Jesper, så nye kunder kan finde hjælp til systemet den vej igennem.

Idag onsdag, skal Kenneth have lagt sidste hånd på logoet, og igang med hjemmeside layoutet, hvor jeg skal igang med at lave virksomhedsprofil, milestones og en smule salgscoaching sammen med Jesper

Indtil videre er vores opfattelse, at INTET af det vi har lært på uddannelsen har været ubrugeligt i praksis. Det er jo super dejligt, og må også være god feedback til underviserne.

Her til sidst får I lige et lille eksempel på vores logo design, til firmaet BB Kontorassistance.

De første dage i ComputerPeople

Efter lidt intens søgning på nettet efter adressen, landede vi i Valby kl. 9 mandag morgen.

Vi blev modtaget af Jesper, som er indehaver for http://www.computerpeople.dk, med morgenmad og kaffe. Jesper fortalte hvem han var og hvad han tidligere havde lavet. Og det var bestemt ikke småting Jesper havde arbejdet med før. Han var blandt andet uddannet laborant og fysiker, hvilket ikke ligefrem er noget man bare lige gør. Det havde imidlertid ikke hans store interesse, så han slog sig på IT branchen i stedet.
Efter at have arbejdet et stykke tid i forskellige virksomheder på diverse projekter, besluttede Jesper sig for at starte sin egen virksomhed. Men der skulle være noget at sælge i virksomheden, og Jesper havde, i samarbejde med nogle hviderussere udviklet et CMS system, som gav slutbrugerne en revolutionerende mulighed for selv at rette i deres egen hjemmeside.

Efter morgenmaden fik Kenneth og jeg en lille præsentation af CMS systemet, og jeg tror ikke vi har været alt for intelligente at se på, da Jesper gennemgik systemet, for vi sad bogstavelig talt med kæben nede på bordet, imens jesper viste os hvor smart systemet var.
Nu har vi selv rodet en del med webdesign, og det her system var ualmindelig smart lavet. Efter at et grundlæggende design var lavet i HTML, kunne man via en grafisk brugerflade, selv indsætte menupunkter, indhold og billeder lige som man havde lyst til. Man kunne sågar bestemme størrelsen på de bokse indholdet var i, ved blot at hive i dem, ligesom vi kender fra windows vinduerne i vores styresystem. Det er godt nok smart.

Vi gik hjem med en fornemmelse af, at dette ophold nok skulle være ualmindeligt udbyttesrigt for både virksomheden og os.