Idag er det fredag, hvilket jo betyder weekend.
Ser vi tilbage på ugen, som er gået, så har det været super spændende. Vi har arbejdet med alt lige fra logo design og webdesign, til hjælp med udvikling af CMS og deltagelse i kundemøder. I skrivende stund har kundemøderne ganske vist ikke fundet sted endnu, da disse skal afholdes i løbet af idag.
Det første møde er med en kunde, som ønsker at benytte ComputerPeople til webdesign. Han har en side i forvejen, og kan godt lide designet. Det vi skal snakke med ham om, er hvorvidt han er tilfreds med alle aspekterne i designet, eller om vi skal trylle lidt for ham på punkter, hvor vigtige ting i designet simpelthen er blevet gemt for meget i den nuværende design, og vi kunne godt tænke os at fremhæve det.
Den anden kunde vi skal tale med idag, er en herre som skal have designet en brochure. Det vi skal tale om, er hvor meget af materialet han allerede har, og hvad vi eventuelt skal til at designe for ham. Derefter skal vi finde en pris på opgaven, alt efter hvor meget vi skal lave.
I den forgangne uge har jeg også arbejdet lidt som tekstforfatter for Jesper. Hans nye hjemmeside er snart færdig, og der skal selvfølgelig smides noget indbydende tekst ind på siden, som fortæller hans kunder, hvorfor de skulle vælge ham. Jeg har lavet de vigtigste tekster indtil videre, men det er en proces, som skal laves sideløbende med andre små projekter omkring siden.
I næste uge vil vi ikke sidde i ComputerPeople de første 3 dage, da Jesper holder en mini ferie med familien. Vi vil i stedet sidde hos Bastian Lind, som er grafisk designer med en baggrund som Multimedie Designer. Bastian ejer firmaet Blindesign, som er en samarbejdspartner til ComputerPeople. Her vil vi få mulighed for diverse Photoshop tutorials og design fif, samtidig med at Bastian og jeg skal til at lave nogle små film til Jespers side. Disse videoer skal præsentere virksomheden og Jespers super lækre CMS system.
Vi vender tilbage efter weekenden med mere sladder fra praktikperioden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar