Efter lidt intens søgning på nettet efter adressen, landede vi i Valby kl. 9 mandag morgen.
Vi blev modtaget af Jesper, som er indehaver for http://www.computerpeople.dk, med morgenmad og kaffe. Jesper fortalte hvem han var og hvad han tidligere havde lavet. Og det var bestemt ikke småting Jesper havde arbejdet med før. Han var blandt andet uddannet laborant og fysiker, hvilket ikke ligefrem er noget man bare lige gør. Det havde imidlertid ikke hans store interesse, så han slog sig på IT branchen i stedet.
Efter at have arbejdet et stykke tid i forskellige virksomheder på diverse projekter, besluttede Jesper sig for at starte sin egen virksomhed. Men der skulle være noget at sælge i virksomheden, og Jesper havde, i samarbejde med nogle hviderussere udviklet et CMS system, som gav slutbrugerne en revolutionerende mulighed for selv at rette i deres egen hjemmeside.
Efter morgenmaden fik Kenneth og jeg en lille præsentation af CMS systemet, og jeg tror ikke vi har været alt for intelligente at se på, da Jesper gennemgik systemet, for vi sad bogstavelig talt med kæben nede på bordet, imens jesper viste os hvor smart systemet var.
Nu har vi selv rodet en del med webdesign, og det her system var ualmindelig smart lavet. Efter at et grundlæggende design var lavet i HTML, kunne man via en grafisk brugerflade, selv indsætte menupunkter, indhold og billeder lige som man havde lyst til. Man kunne sågar bestemme størrelsen på de bokse indholdet var i, ved blot at hive i dem, ligesom vi kender fra windows vinduerne i vores styresystem. Det er godt nok smart.
Vi gik hjem med en fornemmelse af, at dette ophold nok skulle være ualmindeligt udbyttesrigt for både virksomheden og os.
onsdag den 4. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar