onsdag den 4. februar 2009

De første dage i ComputerPeople (fortsat)

Dag 2 var det bare igang. Vores første opgave var som hevet direkte ud af en visualiserings undervisning. Vi skulle designe en hjemmeside for en bogholder, men først skulle vi designe et logo til ham. Vi gik i gang med den creative proces, og efter en brainstorm på ordet bogholder, gik vi igang med at finde billed associationer til de ord vi var kommet på.
Herefter gik vi igang med at lave abstraktioner ud fra billederne, hvorefter nogle få spændende emner blev udvalgt. Vi designede 7 forskellige logo forslag, som vi herefter præsenterede for jesper. Jesper var ret imponeret, og bad os om at sende dem til Bastian Lind, som er en designer med en multimedie designer uddannelse i bagagen. Han er tilknyttet ComputerPeople, og hjælper med diverse grafiske opgaver.
Bastian gav os feedback, og udvalgte de logoer han syntes bedst om. Han gav os nogle pointers til hvad vi skulle være opmærksomme op, og hvad vi evt. kunne tage med i vores overvejelser.

Kenneth har arbejdet intenst videre på logoerne, hvorimod jeg selv skal igang med noget, som nok mere er min boldgade. Jeg har nemlig fået til opgave, at hjælpe Jesper med en virksomhedsprofil, salgsstrategi både kort- og langsigtet, markedsføringsplan og ikke mindst filmproduktion der består i en præsentation af ComputerPeople, CMS systemet og nogle små tutorial videoer til CMSen, som skal aflaste Jesper, så nye kunder kan finde hjælp til systemet den vej igennem.

Idag onsdag, skal Kenneth have lagt sidste hånd på logoet, og igang med hjemmeside layoutet, hvor jeg skal igang med at lave virksomhedsprofil, milestones og en smule salgscoaching sammen med Jesper

Indtil videre er vores opfattelse, at INTET af det vi har lært på uddannelsen har været ubrugeligt i praksis. Det er jo super dejligt, og må også være god feedback til underviserne.

Her til sidst får I lige et lille eksempel på vores logo design, til firmaet BB Kontorassistance.

1 kommentar: